Indvielse af butikken en stor succes.

Foto: Erik Poulsen, Videbæk/Spjald Avis

Nyt kapitel i Troldhedes historie

Lørdag den 1. september 2018 blev der skrevet et nyt kapitel til Troldhedes historie. Under stor festivitas blev den nye købmandsbutik åbnet med pomt og pragt. Rigtig mange anpartshavere og gæster var mødt op for at fejre den store dag for byen og dens borgere. Samtidig var der lejlighed til at hilse på den nye købmand, Mathias Bjerg Kristensen.

Videbæk/Spjald Avis var naturligvis også til stede og tog en række fotos og efterfølgende bragte de en reportage fra indvielsen. Du kan læse avisen artikel her på siderne 30 og 31.

Avisen fotograf tog en række fotos som du kan se på avisen Facebookside.

Og endelig kan du altid følge de gode tilbud fra ‘Min Købmand’ Mathias ved at trykke på logoet i højre side af siden.

 

 

Go’on tankstation åbner snart!

Som det allerede har været nævnt på Facebook åbner Go’on sin tankstation i Troldhede i slutningen af uge 28 / starten af uge 29. Den officielle åbning sker imidlertid sammen med åbningen af forretningen. Og denne dato er pt. ikke endeligt fastlagt. Men det skriver vi mere om så snart det er fastlagt.

På siden ‘Tankstation‘ kan du allerede forberede dig til åbningen af tanken. Du kan bestille et Go’on kort, installere en app, der giver dig rabat, bestille fyringsolie til vinteren (ja, den kommer jo nok på et tidspunkt) – og til erhvervsvirksomheder er der også muligheder for at lave aftale med Go’on.

 

Bak op om Go’on – “de holder de lokale kørende”.

Privatlivspolitik

Privatlivspoltik på troldhedebutikshus.dk

EU’s databeskyttelseslovgivning (The General Data Protection Regulation – GDPR) træder i kraft den 25. maj 2018. Derfor har vi opretter siden privatlivspolitik, som beskriver hvordan Troldhedebutikshus ApS lever op til disse krav.

Skulle der være spørgsmål i denne anledning er du velkommen til at kontakte os via vores kontaktformular her på hjemmesiden.

Aftale om totalentreprise nu på plads.

Den 21. december 2017 blev der sat underskrift på aftalen om totalentreprisen på opførelsen af Troldhede Butikshus.

Men forud er der gået mange møder og forhandlinger henover sensommeren og efteråret. Og det var langt flere end beregnet. Specielt restfinansieringen tog tid, men lige før jul blev Andelskassen i Skjern valgt sammen med DLR.

Projektleder Mads Sørensen fra Hansen & Larsen, der er valgt som totalentreprenør, underskriver kontrakten i overværelse af Lene Ruthby fra Troldhede Butikshus ApS.

Dagrofa kommer med en 10 års huslejegaranti.

Endvidere er der også indgået en vigtig kontrakt med Go’on vedr. tankstation.

Tirsdag den 9. januar 2018 starter arbejdet med at finde den rigtige lejer af butikken. Der kan vi også i bestyrelsen diskutere ”spadestik”

Anpartskapitalen udgør mere end 3.4 mio. kr.

Selve anpartskapitalen har rundet 3.445.000, mens egenkapitalen er  på godt 4 mio. kr.

I indeværende uge skal ejerbogen indberettes og registreres hor Erhversstyrelsen. Dermed er alle som har givet penge blevet oprettet som ejere og anpartshavere. Der kan således holdes generalforsamling i foråret 2018.

Travlhed i byggebranchen indvirker på igangsætningen af byggeriet.

Igangsætning afhænger desværre en del af travlhed i byggebranchen og har også indflydelse på selve datoen for åbningen. Derfor må vi alle væbne os med lidt tålmodighed.

Og det har været et langt og slidsomt forløb og der er stadig meget arbejde forude. At bygge en ny moderne dagligvarebutik op i landdistrikterne er en stor  og slidsom opgave. Men den er vigtig for bevarelse af de små byer.

Bestyrelsen